grammatik i imotion



Vejledning

Sådan bruger du iMotion HD





Optag din film:

  • Åben programmet iMotion HD på din iPad.
  • Klik på “new movie” for at lave en ny film.
  • Vælg “manual” for selv at styre hvornår fotos tages.
  • Klik på “movie title”, hvis du vil give din film en titel.
  • Klik på “start” for at tage fotos til din film.
  • Klik på “capture” for hvert foto, der skal tages.
  • Senere kan du slette fotos, hvis det er nødvendigt.
  • Klik på “stop” to gange i træk for at slutte med at tage fotos.
  • Nu kan du redigere lidt i din film.
  • Ved siden af home-knappen kan du vælge hastigheden på dine fotos ved at trække bjælken til siderne.
  • Klik på “tools” for at slette valgte fotos – hvis det er nødvendigt.
  • Klik på “export” for at eksportere filmen.
  • Se her hvordan du eksporterer
Ekstra: Optag din film med iMotion Remote
Redigere i din film:
  • Du kan altid gå ind og redigere i din film, hvis du kommer på ændringer.
  • Klik på “home”, hvis du ikke er på start-siden.
  • Klik på “my movies”.
  • Her vælger du den film, du vil redigere i.
  • Ved siden af home-knappen kan du vælge hastigheden på dine fotos ved at trække bjælken til siderne.
  • Klik på “tools” for at slette valgte fotos – hvis det er nødvendigt.
  • Til sidst kan du eksportere filmen påny

Kilde:
http://stopmotion.mialynnerup.dk/imotion-hd/

Se instruktionsvideo her:
http://www.youtube.com/watch?v=cTcT_JrMg9U&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DcTcT_JrMg9U&app=desktop

Oversigt

Kategori
Beskrivelse (en kort redegørelse)
Alderstrin
4. klasse
Fag
Dansk
Fagligt indhold
Grammatik
Formål (fælles mål)
Trinmål for IT:”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form.”

Trinmål for grammatik: ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget.”
Teknisk platform
(PC, mac, iPad, mobil, kamera, etc.)
iPad/iPhone

Undervisningsforløb

Lektion
Trinmål
Læringsmål
Materialer
Aktiviteter
Evaluering
1. - 2. lektion
Trinmål for IT:”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form.”

Trinmål for grammatik: ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget.”
Det primære læringsmål er, at eleverne kan skabe et undervisnings-materiale ved hjælp af stop motion, hvor dansk grammatik er omdrejnings-punktet. Herunder er det vigtigt, at eleverne via arbejdet med iMotion får en bedre grammatisk forståelse.

Læringsmålet er, at eleverne formår at bruge de tre teknikker i iMotion.
iPads/iPhones
Ting til at fremstille film med (f.eks. viskelæder, linial, blyant).
- Introduktion til forløbet (inkl. eksplicit undervisning i læringsmålet)

Hvorfor:
Eleverne har brug for at blive undervist eksplicit i læringsmålet for at de holdes motiverede, jf. Hattie

Eleverne ser en introduktions- video til brug af iMotion og læreren forklarer herefter teknikkerne

- Læreren underviser i stop motion og viser nogle tekniske øvelser:
1. Bevægelige genstande
2. Bevægelige bogstaver
3. Tegne med fingeren

- Eleverne bliver inddelt i grupper (2-3 elever), som læreren har lavet på forhånd. De skal nu prøve programmet iMotion ud fra de instrukser læreren har givet.

Hvorfor:
Eleverne skal prøve programmet (hands on), så de er rustet til at bruge det i faglig sammenhæng i næste lektion.
Læreren kan bruge denne øvelse til at evaluere elevernes kompetencer i programmet.

Indledende VØL-test, hvor der fokuseres på V (hvad ved jeg?) og Ø (hvad ønsker jeg at lære?).
3.-4. lektion

Læringsmålet er, at eleverne forstår koblingen mellem grammatikken og programmet
iPads/iPhones
Ting til at fremstille film med (f.eks. viskelæder, linial, blyant). Se eksempel på hvordan man kan arbejde med ordklasser og iMotion
- Læreren introducerer eleverne til de forskellige ordklasser. Og forklarer (giver eksempler på) hvordan de kan udarbejde en stop motion film over ordklassernes funktion.

Hvorfor:
For at give eleverne en forforståelse for grammatikken,inden de selv skal arbejde med den.

- Hver gruppe får én ordklasse, som de skal arbejde med.

- Eleverne arbejder selvstændigt med at udarbejde en stop motion film i iMotion, som de senere skal vise for klassen.

Hvorfor:
Elevernes læring styrkes, når de selv skal fremstille en undervisnings-video for klassen, jf. Læringspyramiden
Via 3-4 spørgsmål i plenum, samler læreren op på om alle elever er med
5.-6. lektion

Det primære læringsmål er, at eleverne kan skabe et undervisnings-materiale ved hjælp af stop motion, hvor dansk grammatik er omdrejnings-punktet. Herunder er det vigtigt, at eleverne via arbejdet med iMotion får en bedre grammatisk forståelse.
iPads/iPhones
Ting til at fremstille film med (f.eks. viskelæder, linial, blyant). Interaktiv tavle til præsentationen for klassen
Eleverne færdiggører deres iMotion film og herefter præsenteres produktet for resten af klassen
Læreren er ordstyrer i en evaluering, hvor de andre elever giver feed-back på den gruppe der har præsenteret filmen. Herefter samler læreren op og kommer med kommentarer.

Afslutning på VØL test, med fokus på L (hvad har jeg lært?).

Evt. test i ordklasser, som læreren har udarbejdet.

Teorien bag


Mål
Trinmål for IT:
”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form.”


Trinmål for grammatik:
”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem hel -og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget.”

Overordnet læringsmål:
- Det primære læringsmål er, at eleverne kan skabe et undervisnings-materiale ved hjælp af stop motion, hvor dansk grammatik er omdrejningspunktet. Herunder er det vigtigt, at eleverne via arbejdet med iMotion får en bedre grammatisk forståelse.
- Læringsmålet er, at eleverne formår at bruge de tre teknikker i iMotion.
- Læringsmålet er, at eleverne forstår koblingen mellem grammatikken og programmet.

Ovenstående målsætningsbeskrivelse er væsentlig, for ifølge teoretikeren John Hattie1 skaber det tydelighed og konkretiserer for eleverne, hvad de skal arbejde hen imod. I evalueringsafsnittet beskriver vi evalueringsredskabet VØL, hvor hver elev fastsætter hvad de ved, hvad de ønsker og hvad de har lært. Dette kombinerende målsætning -og evalueringsredskab fremmer undervisningsdifferentieringen, og målene bliver synlige for den enkelte elev. Hattie taler yderligere om, hvilken niveau eleverne skal præstere på. Dette kan umiddelbart lyde vanskeligt, da det ikke kan bestemmes på forhånd. Læreren i dette undervisningsforløb har ikke et krav eller forventning om, at elevernes Stop Motion film skal være et lille mesterværk, men at der i processen med at arbejde med den digitale ressource/iPaden, skabes nogle nye muligheder for at forstå dansk grammatik på en ny måde. At kombinere en ny digital ressource med en analog undervisning, gør at der kan skabes et felt, hvor man som elev kan udfolde sig kreativt ved at reproducere sin egen viden.


Dannelsesaspektet
Når man som lærer vælger at undervise eleverne i, hvordan man laver en Stop Motion video, så underbygger man deres IT- og mediekompetencer. Det er vigtigt, at læreren har for øje, at eleverne på denne måde bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen og dermed bliver ”didaktiske designere”2.

Eleverne kommer i dette forløb til at planlægge undervisning gennem konkrete valg af mål, indhold, arbejdsformer m.v. (K2) Desuden kommer de også til at gennemføre deres egen undervisning (K1). Herefter er det lærerens opgave at give eleverne kompetencer til at reflektere over deres valg (K3). Dette bliver tydeliggjort i elevernes evaluering, da eleverne skal reflektere over, om de har lært mest om grammatikken, ved selv at producere en film eller ved at sidde passivt og se de andres film.
Det er vigtigt, at skolen reflekterer de arbejdsformer, der findes i samfundet og i elevernes hverdag3. Dette er nemlig med til at styrke elevernes dannelse. Når Klafki taler om dannelse er selvbestemmelse et nøglebegreb. De klassiske dannelsesteorier peger på 4 uomgængelige, fælles karakteristika, som Klafki anser for at være gældende endnu4:

  • Dannelse sigter mod at udvikle evnen til fornuftig selvbestemmelse...
Når eleverne arbejder med iMotion har de frihed til selv at finde den mest fornuftige vej til målet. Selve processen, når de arbejder med iMotion mod målet at formidle grammatik til deres klassekammerater, fører til dannelsen.

  • og den tilegnes i rammerne af de historiske, samfundsmæssige, kulturelle begivenheder.
Når eleverne arbejder med iMotion bliver de konfronteret med den verden af teknik, som de lever i. De opnår derved kendskab til teknikkens muligheder og begrænsninger.

  • Dannelse kan enhver kun tilegne for sig selv,...
Eleverne kan kun opnå fornuftig selvbestemmelse selv. Dette bliver de nødt til, når de selv får ansvaret for at producere en stop motion video uden for meget indblanding fra læreren

  • ...men dannelsesprocessen sker altid i et ”fællesskab”.
Den individuelle dannelsesproces har behov for diskussion med andre mennesker. Derfor er det vigtigt at eleverne arbejder i grupper, da de får mulighed for at diskutere med hinanden og øve sig i at samarbejde – ting der netop kendetegner et demokrati.
I forbindelse med undervisningsforløbet opnår eleverne både material og formal dannelse. De får arbejdet med det faglige i form af kendskab til grammatikken, og samtidig får de udviklet nogle metoder og kompetencer, som de kan bruge til at begå sig i samfundet (jf. de 4 karakteristika ovenfor). Man kan derfor tale om, at eleverne i forbindelse med dette forløb vil opnå kategorial dannelse, der er en sammenknytning af den materiale og den formale dannelse5. Pointen er, at når eleverne bliver demokratisk dannede igennem undervisningen i skolen, så vil de også komme til at bruge evnen ude i samfundet. Og det er blandt andet det et sådant forløb med fx iMotion kan bidrage til.

Læringssyn
Ifølge det konstruktivistiske læringssyn er kognitiv (erkendelse) aktivitet den afgørende faktor for tilegnelse af indsigt og forståelse hos eleven. Aktiviteten med iPaden og reproduktion af egen viden om grammatik vil tilpasse elevens kognitive skemaer til den omgivende verden. Elevernes kognitive skemaer består af opbyggede begreber og sammenhængsforståelser, hvori der skabes grundlag for videre erkendelse ved at blive digitale didaktikere.Det konstruktivistiske læringssyn beskriver viden og begreber som personlige konstruktioner, som organiserer elevernes erfaringer med omgivelserne, hvormed de kan agere fornuftigt og hensigtsmæssigt i forhold til dem. Her giver det mening med arbejdet og forståelsen af brugen af iPad og iMotion programmet, som kan give dem en viden og indsigt, der har forbindelse til den verden de færdes i.


V, HVAD VED JEG ALLEREDE. Eleven noterer alt, hvad denne ved af betydning om emnet. Stikordene oplæses og her er det vigtigt at koble elevens begreber med fagtekstens ordvalg

Ø, HVAD ØNSKER JEG AT VIDE. Eleven ser sine stikord igennem og skriver nogle spørgsmål, som denne vil have svar på under læsningen af fagteksten

L, HVAD HAR JEG LÆRT. Efter læsningen noterer eleven hvad denne har lært af at læse teksten, og om denne evt. fik svar på sine spørgsmål

Fagsyn
De forskellige ordklasser, som eleverne præsenterer, får en funktion. Sproget som redskab og handlemulighed er i fokus. Forløbet lægger altså op til et funktionelt fagsyn, der tager udgangspunkt i en konkret kommunikationssituation.

Elevforudsætninger
Elevernes forudsætninger i arbejdet med iMotion er selvfølgelig forskellige og dette tages der højde for, når vi efter gennemgang af programmets muligheder, sikrer os at alle elever kan finde ud af de mest basale ting. Rent lavpraksis betyder det, at alle elever skal afprøve nogle af teknikkerne inden der fortsættes. Dog er det med formodning om, at de fleste elever har haft mulighed for at sidde med en iPad før. Skulle der være en elev, der er superbruger på området, så skal han/hende have mulighed for at vise de andre, hvordan programmet fungerer.

Howard Gardner og teorien om de mange intelligenser
Den amerikanske psykolog Howard Gardner er grundlægger af teorien om de mange intelligenser (MI teorien). Ifølge Gardner eksisterer der 7 grundlæggende forskellige intelligenser, som alle mennesker besidder i mindre eller højere grad. Pointen i MI teorien er ikke ønsket om bestemmelse af en intelligens der passer til det enkelte individ, men forståelsen af at de syv intelligenser arbejder sammen. Ifølge Gardner har alle mennesker kapaciteten til at udvikle alle syv intelligenser til et rimelig højt funktionsniveau6. Graden af intelligensernes funktionsniveau varierer fra menneske til menneske. I forlængelse af dette kan det derfor i undervisningssammenhænge være hensigtsmæssigt at tage højde for, at børn har forskellige styrker indenfor de 7 intelligenser, og at man som lærer skaber et læringsmiljø hvor alle intelligenserne er i spil, sådan at børnene får mulighed for at arbejde indenfor de intelligenser hvor de fungerer bedst.
Vi har i vores undervisningsforløb implementeret forskellige arbejdsformer som lægger op til forskellige intelligenser. Vi har gjort dette fordi, vi ønsker at skabe en varieret undervisning som tager højde for, at eleverne mestrer de forskellige intelligenser på forskellige funktionsniveauer. Undervisningsforløbet ligger bl.a. op til: sproglig intelligens (når børnene skal præsentere filmen skal de bruge sproget til at formidle deres produkt), spatial intelligens (iMotion lægger op til visuelt arbejde), intrapersonal intelligens (VØL-modellen skaber selvindsigt hos børnene og giver evnen til selvforståelse).

I vores udarbejdelse af undervisningsforløbet har vi taget udgangspunkt i læringspyramidens forskellige niveauer. Læringspyramiden er udviklet i 1960’erne af ”National Training Laboratories”, som undersøgte hvordan forskellige undervisningsmetoder virkede. ([[http://emu3.emu.dk/modul/læringspyramiden]]) I læringspyramiden angiver procenterne hvor stor en effekt de forskellige undervisningsmetoder har på eleverne. I vores undervisningsforløb indgår alle niveauerne, hvor vi særligt har fokus på practice og teaching others.

Læringspyramiden er udviklet af "National Training Laboratories" i 1960'erne. Den er baseret på undersøgelser, hvor elever er blevet udsat for forskellige undervisningsmetoder, og heraf er der blevet uddraget en procentdel af, hvor meget af det lærte eleverne kan genkalde sig efter 24 timer.

Evaluering
Evaluering er et meget vigtigt arbejdsredskab i folkeskolen. I formålsparagraffen er evaluering nævnt flere gange, og som lærer kommer du ikke udenom dette begreb i din undervisning. Evaluering kan foregå på mange forskellige måder, både løbende af den daglige undervisning og ud fra prøver og test. Evalueringerne tager udgangspunkt i de overordnede læringsmål og elevernes handleplaner. Handleplaner beskriver de mål elever, lærere og forældre i samarbejde har lavet for, hvad eleverne skal lære i alle fag. Evalueringen skal sikre, at eleverne når de mål, de har lavet med deres forældre og lærere, i deres handleplaner.

Da vi nævner VØL modellen i vores undervisningsforløb, vil vi kort uddybe denne. Modellen egner sig bedst i de små klasser og er primært tænkt som en læsestrategi, men vi vurderer at den også er yderst relevant i vores undervisning. VØL modellen tydeliggør sammenhængen mellem elevernes forhåndsviden (V = hvad ved jeg allerede), elevernes formål (Ø = hvad ønsker jeg at vide?) og deres udbytte af det lærte (L = hvad har jeg lært?). På denne måde får eleverne konkretiseret sammenhængen mellem deres eksisterende viden om et emne og deres fortsatte arbejde med emnet på basis af deres egne ønsker og behov. VØL modellen er særdeles velegnet til evaluering af elevernes faglige udbytte7.





1Hattie, John 2013: „Målstyret læring**“,** side 88-118 i //Synlig læring//, dafolo.
2 Christiansen & Gynther, s. 52
3 Hansen, s. 15
4 Werner & Meyer, s 169
5 Werner & Meyer, s 176
6 Howard Gardner, 1994
7 http://www.undervis.dk/dan/vol-model/