Forløbet ligger her i et Word dokument

Vores præsentation er et hjælpemiddel til læreren. Det giver indsigt i forløbet og formidler det på en illustrativ måde.
Undervejs bliver man præsenteret for en SMS-novelle, som er de rammer med dødningehoveder rundt om.
Præsentationen

SMS-novelle


Kort beskrivelse:
Sms-litteratur er et nyt litterært fænomen, som kom til Danmark i starten af 00’erne. Sms-litteratur er korte romaner, noveller, digte eller dagbøger, som er skrevet til at læse som sms-beskeder på mobiltelefonen. Det kan være spændende for eleverne at opleve, at også ”deres medie” kan bruges som en litterær udtryksform. Historien folder sig langsomt ud, besked for besked, og ventetiden kan bruges på at tænke over de enkelte tekstbidder, og på hvad der videre sker. Eleverne bliver aktive læsere![1]
Alderstrin
6. klassetrin
Fag
Dansk
Fagligt indhold
SMS-novellen som genre. Få kendskab til SMS-noveller ved at læse og ved selv at producere.
Formål (fælles mål) Trinmål for 6. klasstrin:
Det skrevne sprog:
- strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit
- bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.
Sprog litteratur og kommunikation:
- indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst
- forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
Teknisk platform
Smartphones og computere
Vi vil i vores undervisningsforløb arbejde med mobiltelefoner som digitalt læremiddel. I faghæfte 48, understreges vigtigheden af digitale læremidler i undervisningen.Faghæfte 48:I vores dagligdag som borgere i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund er vi omgivet af it og medier. Dem skal vi være fortrolige med for at være aktive deltagere. Alle fag skal bidrage til elevernes digitale dannelse. Denne dannelse består af basale færdigheder i betjening af it + kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og elevernes evne til at fortolke de digitale mediers mange ansigter. Vi skal også anvende it i en fagdidaktisk sammenhæng.[2]



[1] Alinea
[2] Faghæfte 48, s. 5.


Didaktiske overvejelser over undervisningsplan

Fagdidaktiske mål:Trinmål for 6. Klasse:Det skrevne sprog:
- strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit
- bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.

Sprog litteratur og kommunikation:
- indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst
- forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

Almendidaktiske mål:
Jørgen Asmussen[3] udtaler:
”Multimodale medier stimulerer læringsstile, samt de betoner æstetiske tilgange og oplevelser. Det er litteratur på elevens egen medieplatform personliggør litteratur på en ny måde.”

Medieforskere, der er optimistiske, ser ikke medier som farlige, men som en væsentlig dannelsesfaktor i børn og unges liv. I gennem medier lærer vi også noget om os selv og verden; fx mediernes tegn, koder og fortællinger, hvordan verden ser ud og hvordan mennesker omgås og handler. Gennem medierne skaber vi vores kulturelle dannelse. Den kulturelle identitet skabes, udvikles og ændres hele livet i vores produktive omgang med alle slags kulturelle tegn, herunder mediernes. For børn og unge er denne særlig mærkbar, og medierne har stor betydning fordi den gennemvæver hverdagens tid og fritidens rum. Skolen må forsøge at finde vej til at integrere elevernes hverdagsliv i skolens ramme. Det skal blandt andet ske ved at integrere elevernes forforståelse og de erfaringer med medier de bringer med sig i skolen, men som ikke altid kan rummes i den traditionelle undervisning. Eleverne skal have mulighed for at reflektere og tage stilling til det de ser. Børnene kan noget og vil noget – også i forhold til medier, og her er det skolens opgave at give dem mulighed for at finde ud af hvad de kan og lysten til at vide endnu mere. Børnene er både aktive og kritisk stillingstagende når det gælder spørgsmålet om medier. Når de spiller, chatter, ser tv eller taler i telefon udvikles der kompetencer, som er nyttige og relevante for en fremtidig borger i det demokratiske informationssamfund.[4]

[3] Ekspert i it, medier og læring: http://hans.gyldendal-uddannelse.dk/Books/Dansk_/9788776757403

[4] Medie og medieundervisning

Indhold
Eleverne skal arbejde med SMS-noveller, og her bliver det digitale læremiddel deres mobiltelefoner/smartphones. I arbejdet med SMS-novellen skal eleverne lære at strukturere deres noveller. Det betyder i praksis, at eleverne skal dele novellen ind i små afsnit, som kan sendes som små SMS’er. Eleverne skal trænes i at få skrevet deres idéer og tanker ned. Det betyder, at de skal indsamle og disponere stof før skrivning og herefter skrive deres idéer om til en færdig SMS-novelle. Elevernes smartphones er et udtryk for mediekonvergens – de kan både tage billeder, skrive SMSer ﷽﷽﷽﷽﷽﷽﷽age billeder, skrive SMSk for den mediekonvergens SMS're strukturere dere novelle ionsformer, og derved selvstændigt u’er, gå på nettet osv. Eleverne skal udnytte smartphonens mange muligheder og dermed trænes i at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst.

Læreproces
I læreprocessen tager vi et medie, som eleverne på forhånd har kendskab til. De bruger det til dagligt, hvor de uformelt udtrykker, beskriver, forklarer og videregiver information uden at være bevidste om, at de arbejder med deres faglige kompetencer. Det er i denne situation op til skolen og læreren at skabe en dialog om de formelle og uformelle læreprocesser ved mobiltelefonen. I dette forløb vil vi forsøge at gøre dette igennem SMS–noveller, som kan/vil åbne op for en bevidsthed og forhåbentligt en diskussion omkring læring igennem mediet. Eleverne får kendskab til genren og skal udvikle en novelle, som skal sendes til de andre i klassen. De skal her bl.a. forholde sig til sprogbruget i digitale medier, og hvad der kendetegner dette. Det eleverne skal blive bevidst om, er kontrasten fra brug af slang til korrekt danskretskrivning, og hvad dette gør for sproget. Arbejdet med modtager og afsender er også med til at arbejde med elevernes bevidsthed omkring kommunikation igennem medier. Ud over arbejdet med teksten kan eleverne også understøtte deres novelle visuelt i form af billede(mms). Her arbejder eleverne med multimodalitet, idet eleverne skal tænke på samspillet mellem tekst og billede. Det er samtidigt med til at støtte mere visuelle intelligente elever i forståelsen af novellen.[1]Forløbet bygges op omkring Birgitte Tuftes zig-zag model, der tager udgangspunkt i en vekselvirkning mellem analyse af professionelle produkter, egen produktion og gensidig analyse af egne produkter. Modellen gribes dog an på en lidt utraditionel måde, da vi starter i zag frem for zig, for på den måde at sikre at eleverne har en forhåndsviden, inden de går i gang med egne produktioner. Vekselvirkningens formål er at udvikle elevernes kritiske sans og æstetiske oplevelse - ses i Fælles Mål.

Teknik og rammer
Førhen kunne det tænkes, at det tekniske aspekt i forhold til at inddrage teknik i udførelsen af undervisningen kunne være en udfordring, men i takt med den stigende udvikling inden for brugen af teknik i dagligdagen, er dette tekniske aspekt ikke længere et problem. Elever i de yngste klasser besidder færdigheder i at navigere rundt i forskellige medier - ikke mindst en mobiltelefon, som typisk er det første personlige massemedie man anskaffer sig. En mobil har man altid lige ved hånden, og den vil næsten altid være tændt. Med mobilen er det muligt at kommunikere med sine omgivelser, og den besidder en masse faciliteter. [2]

Begrænsninger ift. det tekniske skal nok ikke findes hos eleverne men tværtimod hos lærerne, som måske kan ramme panden mod muren. Nogle lærere er måske ikke så fortrolige med mobiltelefonen som eleverne er det. Mange hjemmesider, som arbejder med digitale læremidler i undervisningen, indeholder ofte nogle rigtige gode redskaber og vejledninger, som både lærer og elever kan benytte sig af. Men vejledninger er ikke nok, og det er her skolen som institution kommer ind i billedet. Skolen bør tilbyde kurser/oplæg, som skal støtte læreres brug af it i undervisningen. Det er meget vigtigt, at læreren tilegner sig de rette færdigheder i at anvende digitale læremidler som undervisningsredskab og ikke som et redskab, som eleverne allerede kender til fra deres hverdag. Eleverne skal kunne skelne mobilens brug i undervisningen fra brugen i hverdagen. Det er vigtigt, at de korrekte rammer er til stede, før en undervisning med digitale læremidler får den rette kvalitet og dermed kan blive en succes. Herunder henvises der til Vurdigi.dk, som er en ny forskningsbaseret hjemmeside, som giver lærerne mulighed for at vurdere, hvad der fungerer, når it inddrages i undervisningen. Når vi ser på de fysiske rammer, ift. mobiltelefonen som læremiddel, er begrænsningerne meget små, netop fordi alle må formodes at eje en mobil. Dette gør, at eleverne faktisk kan tage noget af deres hverdag med i skolen, som derefter kan videreføres til noget fagligt.

Elevforudsætninger
Undersøgelser har vist, at det at arbejde med digitale medier kræver mere af brugerne end først antaget. Det at operere i forskellige digitale læringsmiljøer stiller krav til elevernes metakognitive kompetencer, dvs. refleksion over deres arbejde i arbejdet med medier. Disse kompetencer kan for eleverne være svære at opnå på egen hånd. Dette understøtter projektet ”Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer” fra Undervisningsministeriet:

”Mange elever har ikke de kognitive og emotionelle forudsætninger, der skal til for at tage styringen og mestre et digitalt læringsmiljø med mange valgmuligheder. Derfor har der det seneste årti været et øget forskningsmæssigt fokus på støtte og stilladsbygning i digitale læringsmiljøer. Det gælder både lærerens støtte til eleverne, elevernes støtte til hinanden (peer-to-peer) og teknologisk støtte til elevernes udvikling som selvstændige deltagere i et digitalt læringsmiljø.” [3](Undervisningsministeriet: Uddannelse og folkeskolen).

Ved at arbejde parvis og/eller med sparring fra læreren kan eleven arbejde selvstyrende i grupper. Denne selvstyring er ud fra medieforskeren Birgitte Holm Sørensen vigtig, for at eleverne hver især ønsker at komme på banen og opnår en følelse af et ejerskab overfor arbejdet i og med medierne (Sørensen, Audon og Levinsen 2010: „**__Skole 2.0__**“, pp. 164-165). Sørensen arbejder med begrebet eleverne som digitale designere, hvor det er eleverne, der ud fra en rammesat opgave, styrer hvordan processen og slutproduktet ser ud. At det er læreren, der sætter rammen for elevernes digitale opgave, giver dem en hjælpende hånd til at navigere i cyperspace – de opererer indenfor en ramme. Sørensen taler om at eleverne, i deres arbejde som digitale designere, kan gøre brug af multimodale medier. Det, at de inddrager flere forskellige medier i deres arbejde gør, at flere har mulighed for at komme på banen, da nogle eks. er bedre i billedmediet, andre i lydmediet osv.Alle elevers forskellige forudsætninger kan tilgodeses i arbejdet med medier ved brugen af multimodalitet, stilladsbygning, eleverne som digitale designere og det selvstyrende element.

Evaluering på SMS-novellen (produktet)Vi har valgt, at evaluere forløbet formativt. Når alle grupper har skrevet deres noveller, bytter de med en anden gruppe. Der er intervalangivelser på novellen. Novellerne læses igennem og grupperne forestiller sig, at man modtager novellen på mobilen – også på de tidspunkter, de har skrevet. Herefter evaluerer grupperne på hinandens noveller efter følgende punkter:

  1. Er selve historien god? Kunne den blive bedre?
  2. Er sms’ernes tidsindstilling god? Eller kan man få en bedre historie ved at sætte andre tidspunkter på beskederne?
  3. Lader historien som om, den er rigtige sms’er? Burde den gøre det? Eller fungerer historien bedre uden?
  4. Kunne sproget i beskederne være bedre? Er der for eksempel noget, I slet ikke forstår?

Kritikken gives videre. Herefter retter grupperne deres sms-novelle igennem ud fra den kritik, de har fået fra den anden gruppe.

Evaluering af forløbetEleverne skal nu evaluere forløbet om SMS-noveller. De sidder først og arbejder i grupper. De diskuterer ud fra følgende punkter:

  1. Hvad er jeres tanker om sms-novellen? Synes I, den er god eller dårlig? Har I ventet i spænding på at få den nye sms, eller havde I helt glemt den?
  2. Hvor var I henne, da I modtog sms-beskeden? Og læste I den med det samme? Hvis ikke: Hvor og hvornår læste I den så?
  3. Tror I tidspunkterne er tilfældige, eller er tidspunkterne for hver sms en del af historien?
  4. Hvordan var det at læse en historie på mobiltelefonen?
  5. Hvilken virkning havde det for historien, at den kom på sms?
  6. Kunne I lige så godt have læst denne sms-novelle i en bog – eller er det umuligt at forestille sig, at den kan læses på andre måder end på sms’er? Hvorfor eller hvorfor ikke?
  7. Kunne I tænke jer at læse mere litteratur på jeres mobiltelefoner? Og skulle det så være som sms eller ”bare” som en bog på mobilen (e-bog)?
  8. Fortæl, hvad I har lært om sms-noveller og om selv at skrive.

Lærerens evaluering af forløbetVed at observere eleverne gennem forløbet og ved at gennemgå deres individuelle besvarelser, kan læreren evaluere forløbet. Læreren skal tænke over følgende punkter:

Deltog alle elever og var de motiverede?
Er der en forandret motivation i arbejdet med smartphonen som digitalt medie?
Fik eleverne lavet en SMS-novelle?
Har de forstået genren?

[1] Didaktik 2.0, side 54

[2]http://urlen.dk/EY (mobilen - et udviklingsprojekt, mobilens fortrin)


[3] http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130527%20Inklusion%20og%20undervisningsdifferentiering%20i%20digitale%20miljoeer.ashx

Undervisningsforløbet

Tidsperspektiv

Eleverne har inden de påbegynder forløbet med SMS-noveller været igennem et længere genreforløb, her har de også arbejdet mere dybdegående med novellegenren. Underforstået er eleverne fortrolige med genrearbejde.

Dato

Indhold, form og metode

Hjælpemidler

Lærerens rolle

Fredag
Gennemgå hjemmelektien, dvs. forberede dem på den kommende sms-novelle, der tikker ind på deres mobil (hvordan den bestilles og understrege at de skal gemme sms-novellen).
Vejledning til sms-noveller. Brugen af smartphone ift. sms-noveller.
Læreren guider eleverne og giver dem instrukser i weekendens lektie.
Mandag
Samle op hjemmelektien: tale om elevernes umiddelbare oplevelse med sms-novellen, deres forståelsen af handlingen i sms’erne og eventuelle udfordringer med sms-novellen på deres mobil. Samtale om litteratur på mobilen:
  • Hvordan var det at læse historien på mobilen?
  • Hvor var I, da I modtog den første sms?
  • Kommer historien tættere på, end hvis I havde læst den i en bog?

Introduktion til SMS-novelle genren. (sammenligning med novellegenren) Gennemgang: - opbygning: læseren er ikke selv herre over læsehastighed. Knaphed på ord – plads til refleksion og egen billeddannelse (udfyldelse af tomme pladser).
-personer: arbejdes med replikker – læse mellem linjer (læse med fordobling). - sms-sprog: arbejde med forkortelser, sammentrækninger, udtryk og tegn.
Arbejde i grupper med den sms-novelle de har modtaget i weekenden ud fra ovenstående lærergennemgang af sms-novellen. De skal starte med at lave en handlingslinje der tage udgangspunkt i Berettermodellen (se eksempel fra Spøgelsesdrengen).
Brugen af tavle.


Præsentation af sms-novellen vha. Prezi via smartboard.


Benytte computer til notattagning og søgning, samt deres mobiltelefoner til sms-novellen.
Dialog mellem lærer og elever.


Læreren introducerer og hjælper eleverne videre i processen.


Fastsættelse af grupper af fire.
Tirsdag
Igangsættelse af opgave – skriv en sms-novelle i tomandsgrupper. Fremgangsmåde: - brainstorm over sms-novellens handling - indkredsning af handling - fordel dem over smser (ca. 15-20 på max. 160-240 tegn) - find ud af tidspunkter for sms’erne (af praktiske årsager over en dag mellem kl. 14-21) - tag billeder, der understøtter sms-novellen, med mobiltelefonen. Lektien: Byt sms-noveller med en anden tomandsgruppe, dvs. at en tomandsgruppe modtager en sms-novelle fra en anden gruppe.
Smartphone eller anden mobil (både mms og sms), samt computer til informationssøgning samt indsamling af inspiration.
Fastsættelse af tomandsgrupper.
Læreren optræder vejledende.
Onsdag
Eleverne sidder i grupper af fire og giver konstruktiv kritik på hjemmelektien. Feedback på gruppens sms-novelle foretages ud fra følgende spørgsmål:
  • Er selve historien god? Kunne den blive bedre?
  • Er sms’ernes tidsindstilling god? Eller kan man få en bedre historie ved at sætte andre tidspunkter på beskederne?
  • Lader historien som om, den er rigtige sms’er? Burde den gøre det? Eller fungerer historien bedre uden?
  • Kunne sproget i beskederne være bedre? Er der for eksempel noget, I slet ikke forstår?[1]
Tomandsgrupperne retter deres sms-novelle til ud fra den konstruktive kritik de har fået, samt forbereder sig til den kommende dags fremlæggelse.
Computer, mobil eller smartphones bruges i arbejdet med feedback.
Læreren er elevernes hjælper.
Torsdag
Fremlæggelser: alle grupper holder et oplæg foran klassen om deres proces med sms-novellen, samt en visning af disse. Sms-novellen understøttes af de billeder de har taget med deres smartphones.
Computer, powerpoint samt andre præsentationsformer der kan understøtte en fremlæggelse.
Læreren som ordstyrer.
Fredag
Færdiggørelse af sms-novelle-forløbet ved samtale om elevernes brug af sms’er ud fra følgende spørgsmål:
  • Hvor mange sms’er skriver eleverne om dagen?
  • Hvordan føler de, at kontakten er til dem, de skriver med, i forhold til når de er sammen?
  • Er de mere åbne og ærlige, eller gemmer de sig bag mobilen?
  • Er det nemmere at misforstå hinanden, når kommunikationen er ansigtsløs?
  • Bliver det også nemmere at være grov, når man ikke står ansigt til ansigt?
  • Hvornår forventer man svar på en sms? Med det samme?
  • Eller må der godt gå lang tid?
  • Hvad betyder tavshed på sms, og hvordan virker det på den enkelte?
  • Kan man bruge telefonen til at flirte – eller til at mobbe?
  • Hvilket sprog anvender eleverne, når de sms’er?
  • Oplever de sms’erne som et rum for sproglig eksperimenterne, eller som et rum for sprogligt sløseri?
Der arbejdes med spørgsmålene i grupper af fire og derefter med en fælles samtale i plenum. En fælles afrunding.
Brainstorm vha. smartboard eller tavle.
Læreren som ordstyrer.



[1] http://www.danskfaget.dk/index.php?logintime=1384258311&id=3238