Anna, Christian, Louise og Mads

Atomer og atombindinger

Indledning


Vi har valgt at lave et undervisningsforløb i fysik/kemi med underemnet atomer og atombindinger. Da fysik/kemi er et lille fag i folkeskolen, har valgt at benytte IKT-værktøjer "Flip the classroom", da det hjælper med at effektivisere lærerens undervisning. Derudover benytter vi applikationen iMotion til brug i undervisningen.


Vejledning

iMotion er en applikation til iPad og iPhone, der er et digitalt værktøj til at producere stop-motion film. Stop-motion er en sammensætning billeder, der gør ellers døde ting levende. Applikation er enkel, let at overskue og brugervenlig. Det færdige produkt kan let publiceres til Youtube, e-mail eller Facebook og gør det derfor nemt for eleverne at dele deres produkter med andre, samt vise det frem hjemme.

Alternativ for Androidbrugere hedder Stop Motion Maker Komadori.

Lærervejledning

Alderstrin
Udskoling - 8. klassetrin.
Fag
Fysik/Kemi.
Fagligt indhold
Molekylers opbygning, samt atomer og atombindinger.
Formål (fælles mål)
At kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler
benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Teknisk platform
(PC, mac, iPad, mobil, kamera, etc.)
iPad / iPhone:IMotion HD

Android alternativ: Stop Motion Maker Komadori

Videokamera: Til “lektievideo” flip the classroom
Links til vejledninger og tutorials,
som kan hjælpe på vej i brugen af de tekniske hjælpemidler
Hjælp til brugen af stopmotion.
http://stopmotion.mialynnerup.dk/__
Links til eventuelle egen produktioner, som illustrerer,
hvordan det digitale læremiddel kan anvendes
Eksempel på elev stop-motion produktion:
__http://www.youtube.com/channel/UCvQTCQYJMk3qjHAiy3boOMQ__

Eksempel på lærer "lektievideo":
__http://www.youtube.com/watch?v=AEqv0g-m5uI__

Undervisningsforløb

Lektion 1
Varighed
1 x 45 min.
Mål
Grundforståelse for dele af det periodiske system.
Vurderingskriterier
1. Kan eleven forklare hvordan det periodiske system er opstillet?
2. Kan eleven forklare sammenhængen mellem atommassen og grundstofnummeret?
3. Kan eleverne udfylde 5 tomme felter i det periodiske system?
Indhold
Opfriskning og gennemgang af det periodiske system.
Arbejdsformer/Organisering
Eleverne har hjemmefra set en video som i korte træk beskriver det periodiske system, og ud fra denne vil der være en snak om hvordan det hænger sammen, samt at eleverne har mulighed for at spørge ind til områder de ikke forstår.
Efterfølgende vil der være gruppe/pararbejde, hvor eleverne arbejder med det periodiske system.
Elevforudsætninger
Grundviden fra 7. klasse om hvordan det periodiske system er udformet.
Lærerrolle
Læreren vil i det første være ordstyrer, samt besvare de spørgsmål der skulle være fra eleverne.
I den anden del af lektionen, vil læreren cirkulerer i klassen og hjælpe efter behov.
Evalueringsformer
I gennem gruppe/pararbejdet vil eleverne udfylde skemaer med ord og udtryk om det periodiske system, som læreren efterfølgende vil indsamle og gennemgå.

Lektion 2
Varighed
1 x 45 min.
Mål
Kende til Borhs atommodel, samt kunne se/forklare sammenhængen mellem protoner, elektroner og neutroner.
Vurderingskriterier
1. Kan eleven tegne et simpelt atom med kerne og skaller, samt at placere elektronerne i de korrekte skaller?
2. Kan eleven placere det korrekte antal neutroner i kernen?
3. Kan eleven tegne 5 atomer med kerne og skaller, samt at placere elektronerne i de korrekte skaller?
Indhold
Atomets opbygning.
Arbejdsformer/Organisering
Starter lektionen med at snakke om Borhs atommodel. Herunder vil eleverne få vist hvordan atommodellen ser ud, herunder hvordan man fylder skallerne med elektroner. Herefter vil der være gruppe/pararbejde hvor man tegner kerner og skaller, og fylder disse op med det rigtige antal elektroner.
Elevforudsætninger
Ud fra sidste gangs viden, vil der bygges videre.
Lærerrolle
Læreren er styrende og talende i den første del. Envejs kommunikation mellem lærer og elever. I den efterfølgende del vil læreren cirkulere i klassen, og hjælpe hvor der er et behov for det.
Evalueringsformer
Under sin cirkulation i klassen vil læreren spørge ind til elevernes viden. Der vil være en mundtlig evalueringen lærer-elev imellem.

Lektion 3
Varighed
2 x 45 min.
Mål
Have grundforståelse for ionbindinger.
Vurderingskriterier
1. Kan eleven beskrive og afstemme en simpel ionbinding?
2. Kan eleven forklare sammenhængen mellem en ionbinding og et iongitter?
3. Kan eleven forklare sammenhængen med en ionbinding mellem et grundstof og et molekyle?
Indhold
Ionbindinger
Arbejdsformer/Organisering
Læreren har uploadet en video som eleverne har set på forhånd, og det første kvarter vil være sat af til spørgsmål som eleverne måtte have til forberedelsesmaterialet. Her må eleverne også gerne selv byde ind med svar.
Herefter vil der være tid til at lave forsøg, hvor eleverne vil se hvordan ionenerne arbejder. Herunder vil de også skulle afstemme reaktionsskemaer.
Elevforudsætninger
Eleverne skal have kendskab til hvilke hovedgrupper de forskellige atomer ligger i, samt hvor mange elektroner det pågældende atom har i yderste skal
Lærerrolle
Læreren er som udgangspunkt ordstyrer, og lader eleverne hjælpe hinanden med forståelsen af materialet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil læreren selvfølgelig aktivt hjælpe med at besvare de spørgmål der er.
Når der laves forsøg, cirkulerer læreren og hjælper hvor der er behov.
Evalueringsformer
Eleverne vil inden timens afslutning udfylde nogle ark, som skal afleveres, hvorpå de beskrive og afstemme flere simple ionbindinger.

Lektion 4
Varighed
2 x 45 min.
Mål
Have grundforståelse for kovalente bindinger.
Vurderingskriterier
1. Kan eleven beskrive en simpel kovalent binding?
2. Kan eleven forklare sammenhængen mellem mættede, umættede og dobbeltbindinger?
3. Kan eleven tegne 5 kovalente bindinger?
Indhold
Kovalente bindinger.
Arbejdsformer/Organisering
Læreren har uploadet en video som eleverne har set på forhånd, det kvarter vil være sat af til spørgsmål. Et særligt fokus punkt fra læreren i denne tid, er om eleverne har forstået forskellen på kovalente og ionbindinger.
Efterfølgende vil der være forsøgsarbejde, samt tegning af hvordan grundstofferne sidder sammen i en kovalent binding.
Elevforudsætninger
Her vil eleverne igen skulle benytte sig af det tidligere lærte materiale, da de skal have kendskab til hvilke hovedgrupper de forskellig atomer ligger i, samt hvor mange elektroner det pågældende atom har i yderste skal.
Lærerrolle
Læreren er ordstyrer, man skal kontrollere at eleverne har forstået forskellen på de to typer af bindinger.
Under forsøgstiden vil læreren cirkulere og hjælpe efter behov.
Evalueringsformer
Der skal arbejdes videre på de ark fra sidste lektion. Her vil eleverne skulle beskrive hvad en simpel kovalent binding er.

Lektion 5
Varighed
2 x 45 min.
Mål
Lave en produktion om et givent emne.
Vurderingskriterier

Indhold
Stop motion + repetition af forløbets emner.
Arbejdsformer/Organisering
Eleverne skal arbejde i grupper af fire, hvor de skal lave en stop motion film, hvor de præsenteret et givent emne som der er arbejdet med i det forgange forløb.
Elevforudsætninger
Eleverne vil skulle bruge deres viden om stop motion, og den app som det vælges at bruge til at lave filmen. Da de tidligere har arbejdet med denne genre er de trygge ved at arbejde med den.
Lærerrolle
Læreren forklarer opgaven og inddeler grupperne. Når eleverne arbejde i grupper, vil læreren cirkulere mellem grupperne, og hjælpe hvor der er behov.
Evalueringsformer


Lektion 6
Varighed
2 x 45 min.
Mål
At kunne forklare sin egen og en anden gruppes film.
Vurderingskriterier
1. Kan eleven forklare om sin egen fim, samt forklare om indholdet i en anden gruppes film?
2. Kan eleven finde de vigtigste punkter i filmene?
Indhold
Fremvisning af film.
Arbejdsformer/Organisering
Eleverne vil sidde i deres grupper, og fremvise deres film.
Elevforudsætninger
Eleverne skal kunne præsentere deres film holdet.
Lærerrolle
Læreren vil være ordstyrer i denne lektion.
Evalueringsformer
Her vil læreren benytte de producerede materialer til at evaluere på hele forløbet. Da eleverne skal præsenteres deres egen produktion, vil læreren kunne ud fra præsentation bedømme om eleven opnår dagens mål.

Refleksioner over undervisningsforløbet

At opstille mål og planlægge timens indhold ud fra disse er ikke de vanskelige i skemaet. Derimod er det vurderingskriterierne der giver vanskeligheder, for hvornår er et kriterium konkret nok? Hvornår dækker det kriterium man har opstillet end mål? At opstille vurderingskriterier er noget man med stor fordel kan snakke om i et fagteam, da man så vil have flere øjne på samme sag. Man vil herigennem også kunne have faglig sparring i forbindelse med planlægningen af ens undervisning. Et andet vanskeligt felt at udfylde var i dette tilfælde elevforudsætninger, mere specifikt til den sidste lektion i dette forløb. For hvad er en elevforudsætning til indholdet, fremvisning af film?

Krav til undervisningsforløbet

Begrundelse for brug af digitale ressourcer

Ikt-midler i vores undervisningsforløb

Der bliver i dag snakket om digital dannelse. Det er ikke nok at danne eleverne til demokratiske medborger, vi skal også bidrage til at sikre elevernes digitale dannelse. Dette sker i kølvandet på den øgede digitalisering i samfundet. Dette er ikke kun for at hjælpe børnene i deres fremtidige job, som i højere grad er digitaliseret, det hjælper også på eleverne læring og gør dem til aktive medborgere. Dette ses igennem, at IT i undervisningen hjælper eleverne til at være deltagere i undervisningen frem for, at modtage, da digitaliseringen ikke er bundet af et konkret klasseværelset eller et stramt fastlagt tidsforløb (www.uvm.dk).
Stop-motion er udvalgt, da det er et simpelt teknisk redskab at bruge. Vi har valgt at benytte app'en imotion der findes til iPad og iPhone. Den app er utrolig simpel.
De didaktiske ovejelser omkring stop-motion, er at eleverne for ejerskab over de videoer de har lavet. De er selv med til at udvikle, hvordan deres opgave skal udformes inde for rammen stop-motion. Her igennem får eleverne også mulighed for at tænke over hvordan man skal præsentere et emne for personer, der intet kendskab har til emnet. Samtidig skal eleverne tænke over æstetikken i deres præsentation.

Flip the Classroom er udvalgt, da det effektiviserer tiden til undervisning. Den teoretiske tavlegennemgang, bliver lavet om til små videoklip som eleverne ser hjemmefra, som lektier. Her har eleverne mulighed for at se klippene i deres eget tempo, og kan se klippet det antal gange der skulle være behov for. Da eleverne i forvejen bruger en del tid foran skærmen, vil man antage at en lektie der ligger på et videosite vil have større effekt på elevens forberedelses procent, end hvis der skulle læse fire sider i en bog. Når eleverne møder til timen, vil det første kvarter være sat af til spørgsmål ift. video, og man kan hurtigt komme i gang med det praktiske arbejde. Dette ses som en fordel ved fysik/kemi, da det er et relativt lille fag, og man vil få frigjort mere tid til det praktiske arbejde. Dette er vel og mærke hvis man gør sig brug af high-quality undervisning/forberedelse.
Flip the Classroom er dog meget tidkrævende, hvis man kigger på lærerens forberedelse. Videoerne skal oprettes med høj kvalitet, de skal altså være korte og præcise ift. formidlingen. Der er desuden en anbefaling om at lave videoerne sammen med sine kollegaer, hvilket kan være svært, da det kræver en del koordinering, men samtidig vil det kunne gavne alle deltager når man når det emne der aves videoer til. Et andet kritik punkt vil være elevens brug af videomediet. For man kan nemt komme til at klikke over på en anden video, som man finder mere spændende. Så om eleven er passiv under forberedelsen, eller klikker væk, eller om er passiv under en tavlegennemgang, er også en overvejelse man skal have med i planlægningen.
Generelt vejer fordelen tungere på vores vægtskål, end ulemperne gør. Derfor har vi valgt at gøre brug af Flip the Classroom i vores forløb.

Ikt-midler i undervisningen generelt

Når man kigger generelt på folkeskolen og brug af IKT-midler i undervisning, er dette ved at blive mere udbredt, da mange elever har Smartphones, og altid hurtigt kan finde oplysninger på nettet. Eleverne vil typisk også slå tingene op på nettet frem for at spørge læreren. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Det er smart at gøre brug af, i elevernes hverdag, da telefonen altid er lige ved hånden. Men når det bliver tid til at gå til eksamen, vil det ofte være uden adgang til internettet.
Nogle af eleverne vil ikke have en Smartphone, og på det punkt vil de være sat af inden forløbet overhovedet er startet, hvis kravet er at man skal bruge en Smartphone til forløbet.
De elever som er bogligt svage, kan have en fordel her, da nogle af disse har et stort kendskab til brugen af IKT-midler. Her vil disse elever blive betragtet som en god ressource ift. hvordan de plejer at blive opfattet.
En anden vigtig ressource man skal bruge når man arbejder med ikt-midler, er tid! Man vil i de første forløb bruge meget tid på at sætte eleverne ind i midlerne, og her vil man muligvis miste noget ift. det faglige. Men når man skal bruge ikt-midlet senere, vil eleverne have kendskab til midlet, og derved kan man have mere fokus på det faglige.