(erstat overskriften herunder med titlen på jeres forløb)

Sigende titel for jeres undervisningsforløb


Vejledning
Vejledningen, som erstatter denne tekst, skal være en kort indføring i brugen af mediet (her kan man evt. gøre brug af diverse digitale instruktionsværktøjer (Skærmoptageren Screencast-o-matic) eller allerede eksisterende instruktionsvideoer.
Derudover skal vejledningen rumme en oversigt over følgende:

Oversigt

Kategori
Undervisningsforløb
Alderstrin
8. klasse
Fag
Idræt
Fagligt indhold
Tekniske færdigheder
Formål (fælles mål)
Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter
Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter
Teknisk platform
(PC, mac, iPad, mobil, kamera, etc.)
iPhone, iPad eller videokamera

Undervisningsforløb i 8. klasse i idræt

Klassetrin: 8. klasse
Varighed: 8 lektioner
Tema: Tekniske færdigheder i forskellige idrætsgrene

Begrundelse for emnevalg:
Under en workshop i forbindelse med elektroniske læremidler fik vi øjnene op for skoletube. En side, der fungerer som youtube, men er lavet til skoleelever. Vi fik derefter idéen om, at lave et stort kartotek af forskellige idrætsgrene. Kartoteket skal indeholde korte videoer, hvor der præsenteres en teknisk udførelse, af en bestemt evne.
Det at eleverne kan se hinandens videoer, kommentere på det, og selv uploade med deres smartphones, ser vi store muligheder i.
Overordnet faglige mål:
  • Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter
  • Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter


Beskrivelse/udførelse:
Forløbet skal strække sig over 8 lektioner og skal ende med, at eleverne i fællesskab har fået lavet et kartotek af forskellige sportsgrene med info om regler og udførelse vha. video- klip og film her af.
Eleverne skal gå sammen to og to og udvælge en bestemt sportsgren som de vil undersøge og redegøre for. Herefter skal de have lavet 3-6 små videoklip der illustrerer hvordan bestemte korrekte udførelser laves indenfor den valgte sportsgren, samt en længere video der forklarer om spillets regler og generelle opbygning.
Herefter skal elevernes arbejde deles med hinanden på skoletube. Her har de mulighed for at kommentere og bidrage med mer’ information til de korrekte udførelser og beskrivelser af sportsgrenen.
Eleverne skal prøve hinandens korrekte udførelser og til sidst evaluere på hinandens arbejde og selve forløbet.


Forslag til videre arbejde:
Hvis der er mulighed for at bruge mere tid på dette undervisningsforløb, kan man vælge at lade eleverne gå mere i dybden med forskellige IT værktøjer. De kan bruge et redigeringsprogram, hvor de får mulighed for at klippe i deres film samt tilføje lyd og effekter.
Det er muligt at bruge denne form for undervisning i andre fag. Det handler bare om at tilpasse emnet til det gældende fag. Man kunne fx i stedet arbejde med forskellige emner indenfor historie såsom Vikingetiden, 2. verdenskrig, reformationen osv. Eller man kunne arbejde med et naturfagligt område i natur/teknik. Det vigtige er, at eleverne kommer til at undersøge og videreformidle deres nye viden, på en meningsfyldt måde igennem IT.


Dannelsessyn: Danne eleverne til demokratiske borgere i et digitaliseret samfund. Alle bidrager på lige fod til både øvelses- og sports kartoteket og bruger digitale medier som platform.
Læringssyn: Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i et socialt konstruktivistisk læringssyn, da eleverne skal sammen to og to konstruere deres egen viden.
Fagsyn: Eleverne bruger hinanden som ressource til at udvikle egne faglige kompetencer inden for forskellige sportsgrene. Der er fokus på at forbedre elevernes tekniske kunnen indenfor forskellige sportsgrene samt bedre kendskab til dem ren generelt.


Digitale ressourcer kan give ny energi og engagement til undervisningen fra elevernes side. De er vant til at bruge it, mobiltelefoner og andet i deres fritid og at inddrage dette i undervisningen kan gøre timerne mere interessante og anderledes.
Det kan være nemmere for eleverne at forklare en bestemt korrekt udførelse ved at vise det i en video i stedet for at beskrive det i en tekst eller tegning.


Da eleverne går i 8. klasse, forventer vi, at de har godt styr på arbejdet med de digitale ressourcer vi har tænkt os at bruge. Det er smartphones der skal bruges, så vi har en forventning om, at der minimum er en i hver gruppe der besidder sådan en. Selve optagelsen og uploadningen er ligetil, så det forventes at alle kan være med på det niveau. Eleverne deles op i grupper, så det kommer til at passe med smartphones, og vi vil opfordre til, at alle prøver det hele. Både at optage, uploade samt være “skuespilleren”.


Da eleverne løbende uploader videoklippene til skoletube, vil vi også være i stand til, at kunne evaluere løbende. Dette vil vi gøre gennem kommentare til selve videoen. Vi vil altså prøve, at holde det hele på et digitalt niveau. Eleverne vil også opleve, at de kommer til at få evaluering af hinanden, da det er meningen, at de skal ind og kommentere på hinandens klip. Evalueringen vil derfor være skriftlig, og noget eleverne kan tage med sig til næste opgave, da det kan komme undervejs.


Eksempel på åbne og lukkede opgaver til eleverne

I skal lave en video i programmet Jing, hvor i visuelt og auditivt kan berige jeres kammerater rent fagligt. Videoen skal lægges ind i “8 klasse Amager faelled skole” til deling med de øvrige 8.klasser, hvor i skal kommentere hinandens arbejde og evt. bidrage med mer’ information.
I har en dobbelt lektion til at søge info og få produceret en video på 2-5 min. vedrørende jeres valgte emne. Kravet til videoen er, at den skal være kort og konkret. Der tages højde for, at det muligvis er første gang i arbejder med programmet.


Åben
Vælg en sportsgren og udvælg vigtige elementer vedrørende denne sport I vil fremvise.

Lukket
Redegør for vigtige elementer og regler inden for fodbold.